Dysleksi/ordblindhed

Sådan virker refleksterapi
Refleksterapi er en manuel metode, hvor en række punkter og reflekszoner primært i ansigtet, men også på fødder og hænder, stimuleres. Via disse reflekszoner kan man påvirke hjernens plasticitet, centralnervesystemet, blod-/lymfekredsløb og derved opnå målrettede, præcise og hurtigt virkende resultater.

Det centrale nervesystem (rygmarv og hjernen) er i nogen grad dynamisk, og formår, i en række tilfælde, at ændre sig efter vilkår og påvirkning. Hjernen besidder en grad af plasticitet, nye neuronnetværk kan dannes og der kan skabes ændringer i de neurale forbindelser.

Ved hjælp af refleksterapi opnås resultater igennem en intensiv og vedvarende ‘bearbejdning’ af reflekszonerne i ansigtet, på hænder og fødder. Stimuleringen kan lindre og afhjælpe symptomer afledt af de forskellige dysfunktioner og forbedre psykiske og følelsesmæssige funktioner.

Om dysleksi/ordblindhed
Der er, med god grund, stor fokus på ordblindhed/dysleksi. Personer, som kæmper med dysleksi, kan i et samfund og modernitet, som vægter læsning og skrivning meget højt, føle sig marginaliseret, stigmatiseret og blive oplevet som ikke så godt begavet. Fordi dysleksiens konsekvenser – en langsom eller upræcis læsning, en manglende evne til at ‘begå sig’ med et reduceret sikkert ordforråd, problemer med at resumere artikler, tekster mv. – misforstås.

Følgevirkningerne kan være omfangsrige, enten i en udad-reagerende afmagt og vrede eller i en indad-reagerende ‘ked af det’-hed og en for stille adfærd. Det er indlysende, at selvværdet er under pres når dysleksi ofte forveksles med dårlig begavelse, manglende sociale kompetencer og udvikling mv.

Årsagerne til dysleksi skyldes især afvigelser og ubalancer i hjernens struktur og funktion, og skaber ofte problemer med enten den aktive sprogbeherskelse (mundtligt og skriftligt sprog) eller den passive sprogmodtagelighed/-forståelse. Og det skal fastslås med syvtommersøm: Dysleksi opstår ikke grundet manglende motivation, nedsat intelligens, manglende udvikling eller sansefunktioner mv.

Vi har i pilotprojektet særdeles lovende resultater med børn, som er hjulpet markant ift. dysleksi. Hvor lavt selvværd er afløst af skolelyst og gå-på-mod, øget selvtillid, lektielæsning, markante forbedringer i læsning, skrivning mv.

Forventede resultater ved refleksterapi
Afgørende for, at refleksterapi hjælper og skaber fremgang og forbedringer, er en kombination af flere forskellige ting: Først og fremmest er ingen børns situation ens, og vi lægger derfor stor vægt på – i samarbejde med forældre og pårørende – en grundig vurdering af, ‘hvor barnet er’ ift. dysfunktionen, familiesituationen og sociale sammenhænge. Baseret herpå lægges en konkret, specifik og målrettet handleplan for det enkelte barn. Dertil kommer, at der for at opnå gode resultater er en sammenhæng mellem undervisningen, forældrenes ihærdighed og den løbende rådgivning og opdatering fra Anne-Dorte Wæver.

Ved at udføre refleksterapien korrekt 4-5 gange ugentligt af ca. 35-40 minutters varighed er det muligt at opnå en markant styrkelse af de aspekter hos barnet, som tidligere har været udfordrende. Nogle perioder vil I opleve store gennembrud, andre perioder en træghed, som er helt naturlig.

Resultaterne opnås ved at påvirke de reflekszoner i ansigtet, på hænder og fødder, som ift. dysleksi ‘hænger sammen med’ enten hjernens temporallap (vanskeligheder ved at høre sproget rigtigt) eller med occipitallappen (vanskeligheder ved at genkende og omsætte synsindtryk til ord og begreber).

Vi har mange gode resultater med børn/unge, som kæmper med dysleksi/ordblindhed. De resultater, som vi oftest ser, er:

  • Forbedre indlæring og øget koncentration
  • Større velvilje og udholdenhed i forhold til lektielæsning
  • Forbedret læsning
  • Forbedret stavning
  • Forbedret matematik
  • Større tålmodighed og overskud
  • Bedre søvnmønster
  • Større selvtillid og selvværdsfølelse

Det får man også ud af refleksterapi
Refleksterapi, som primært udføres i ansigtet, men også på hænder og fødder, er en naturlig, nænsom og meget blid metode, der giver børnene/de unge en unik mulighed for at mærke og opleve sig selv. For at opnå betydelige resultater skal behandlingen gives 4-5 gange ugentligt á ca. 35-40 minutters varighed.

I en for mange stresset hverdag, hvor mange børn og voksne er optaget af iPads, mobiltelefoner og computer fra morgen til aften, giver det mulighed for et frirum til at lægge elektronikken væk og mærke sig selv.

Ved at bruge refleksterapien som en godnat-situation opnås en luksustid, hvor barnet/den unge er alene med en forældre. Roen får lov til at sænke sig over både den voksne og barnet/den unge, og der opstår mange gange en mulighed for at læsse af fra dagens oplevelser i skole og fritidsliv.

Forældrene opnår også en ekstra bonus i og med, at man er nødt til at være i ro og holde fokus på sit barn og at give refleksterapien, så stimuleringen udføres korrekt.

Derudover er mange forældre glade for selve kursusdelen, hvor man møder andre familier, der er i samme situation som dem selv. Det gælder både på forældrekurset og når vi mødes til opfølgningsmøderne. Det at kunne udveksle erfaringer og følge med i de andre børns udvikling er noget, som familierne værdsætter og er meget tilfredse med.

Joachim fra pilotprojektet
Joachim på 10 år deltog i pilotprojektet og familien oplevede meget store fremskridt. Se video her, hvor forældrene fortæller om resultaterne efter seks måneder:

Artikel fra Århus Stifttidende, lørdag den 7. september 2014:
Omtale af pilotprojektet, hvor resultaterne præsenteres: http://stiften.dk/skanderborg/11-boern-har-fundet-den-gode-impuls

Afsluttende artikel – Lokalavisen Skanderborg:
Fra trist dreng uden selvtillid til frisk fyr med fart over feltet: http://skanderborg.lokalavisen.dk/fra-trist-dreng-uden-selvtillid-til-frisk-fyr-med-fart-over-feltet-/Skanderborg-Lokale-nyheder/20140828/artikler/708289997/1395

Se denne video, hvor Joachim, som fortæller om ordblindhed og lavt selvværd:

Link til TV2 Østjylland

Læs mere om resultater i pilotprojektet her